Det lærte vi om Hald sø

4. februar 2026

Aftenens foredrag med Henrik Baktoft fra DTU Aqua og vores eget medlem Johannes Torbjørn Hansen gav nogle interessante oplysninger om fisk og fiskeri i Hald sø.

- Fiskene er ikke stationære, de farer rundt i søen. Gedder flytter sig typisk 5 km om dagen, ørreder 20 km

- Ørrederne er hovedsageligt aktive i de lyse timer. Gedderne er overraskende også ret aktive i de mørke timer.

- Fra juli til november er iltindholdet meget lavt på dybder over 10-12 meter, så på den tid er der ikke store chancer for fisk på dybt vand.

- Gedder og ørreder færdes mest langs skrænterne.

- Det stemmer med, at Johannes anbefalede at fiske langs skrænterne med agnen i 4-8 meters dybde. Woblere skal nok have et lod foran.

- Johannes anbefalede at bruge store agn til gedder, gerne mørke. Agnfisk – levende eller døde – er også udmærket, men de skal være fanget i Hald sø for at være lovlige.

- Dørgning virker ok, men det er ikke nær så sjovt som at få hug på et kastet agn, så Johannes anbefalede at bruge ekkolod, finde stimer af byttefisk og så ankre op eller kaste fra drivende båd. 

- Johannes understregede, at der er meget store gedder i Hald sø – men der kan være langt imellem, og der er ikke en masse små gedder som mange andre steder. Så giv ikke op efter 3-4 ture uden resultat – den store gedde hugger lige pludselig.

© 2026 Viborg Lystfiskerforening
Log ind som administrator