#1

OBK mødet 7. maj 2026

Skrevet af Jan Lind d. 8. maj 2026 08:40

Jeg prøver at lægge det på Forum igen.

25 mand mødtes i dejligt solskin.
HUSK intet møde på næste torsdag d. 14., pga. Kr. Himmelfarts dag.

Fangstrapport:
Som nok alle ved, var vi 15 mand på fisketur til Put and Take søerne ved Sinding (tæt ved Holstebro motorvejen og Herning by).
Stedet var fundet af Peter og Peter, og kører med et koncept, som siger, at vi må fiske hele dagen, dog max 3 fisk, hvorefter der skal løses nyt fisketegn, til den formidable sum af 120 kr (billigt).
Gode parkeringsforhold, mange små og større vandhuller (tidligere mergelgrave); vandet klart, men flere af vandhullerne er ved at vokse til. Masser af siddepladser rundt i terrænet, og stor grillhytte med siddepladser. Selvfølgelig solskin og stille vejr.
Der blev fanget 7 pæne ørreder på mellem 1 og godt 3 kilo, primært på spinner, men powerbait og flue blev også benyttet.
Ved 12-tiden blev der stegt 30 pølser med tilbehør og diverse ‘vand’.
God afslappende tur og fint fremmøde.
Transporttid ca. 45 minutter fra Viborg.

Helge havde været på tur; jeg fangede ikke lige hvortil, men det var ikke Mariager.

Der bliver altså fanget sild ved Virksund, indtil sælerne dukker op.

Skarver:
Arne meddeler, at der indtil nu er nedlagt 33 stk, men de ER ved at være noget opmærksomme, når jægerne dukker op.

Verner fortalte om en fugle app, som kan identifisere fuglene, på deres stemmer. App’en hedder Merlin.

Paul gjorde lidt reklame for turen til Høkensås, som afvikles uge 41, 4-9. oktober. Kontakt Paul, hvis du har lyst til at tage med.

Vi mødes igen d. 21. maj, da der er Kr. Himmelfartsdag næste torsdag.

Svar "OBK mødet 7. maj 2026"


Billeder
Sikkerhed

Hvad er forkortelsen for Viborg Lystfiskerforening

Forum

Forummet er for alle og giver medlemmerne mulighed for aktivt at præge foreningen.

Hold en god tone og en saglig debat. 


Opret forumtråd
© 2026 Viborg Lystfiskerforening
Log ind som administrator