#1
OBK mødet 13.11.25
Skrevet af Jan Lind d. 13. november 2025 15:10
25 mand, det begynder at knibe med pladsen (se nederst i referatet), ligesom antallet af indkøbte rundstykker, måske skal justeres lidt.
Fangstrapport (pralerunden).
Ikke så meget at berette og så alligevel..
Peter var ved Mariager, det var der en masse andre også, men ingen fangst.
Arne har været omkring Virksund, uden det store held.
Jørgen har været på Nordfyn og det blev som sædvanlig til en del (små) fisk, men da også på 43 og 45 (rødplettede ?).
Erik har været ved Ertebølle på et lille ‘magnet’spot, ingen fangst, men der er da fanget en på 58 cm.
Toppenberg har været udenlands, beretning senere (julefrokosten ?).
Peter vil arrangere en P&T tur med meget kort varsel, hvis vejret er til det (ikke frost).
Onsdagens foredrag var omkring havørredfangst fra kysten (hele året), så nu venter vi bare på de første beretninger.
Plads til møder.
Efterhånden er vi plus 20 hver eneste torsdag, så vi flytter ind i det tilstødende lokale.
Vi har flyttet lidt rundt på bordene, så der skulle være plads til 26; så får vi det også afprøvet inden julefrokosten, vor vi indtil nu er 25 tilmeldte.
Svar "OBK mødet 13.11.25"
Forum
Forummet er for alle og giver medlemmerne mulighed for aktivt at præge foreningen.
Hold en god tone og en saglig debat.
Opret forumtråd