#1
OBK mødet 25.09.25
Skrevet af Jan Lind d. 25. september 2025 15:00
24 mand på plankerne, det kan godt ske, at vi snart må flytte ind i det tilstødende lokale, pga. pladsmangel; Niels Erik havde skænket en god flaske.
Fangstrapporter:
Verner, ville da prøve en leddelt wobler, som Bjarne berettede om sidste gang, masser af hug, men mistet, blev nu ved i flere dage og det endte da med en HØ 1,9kg 55cm på flue;
har hørt om fine fangster på Ålestrup-stykket (Simested å) på mere end 7 og 5 kg;
der skæres grøde lige nu.
Toppenberg siger også, at de hopper af, men han har dog haft fine fisk på 42, 44 og 52 cm (også Ålestrup stykket).
Buch slår sine folder på Nordfyn, og fanger flere HØ.
Men selv om vi ikke ser alle fangster rapporteret, ser det ud til, at der er gang i den lige nu, i vore åer.
Viggo havde igen medbragt fine flamingo-kasser, og Jan havde medbragt squash.
Og så har vi jo været afsted og udsat 40.000 ål i vore søer, Nørre, Sønder, Rødding og Loldrup.
Peter B. vil indkalde til hjælp med et par af vore både.
Vi har fået lavet hovedrengøring.
Helge vil snart indkalde til Mariager tur 7. oktober.
Peter B. vedr P&T tur til Pinds Mølle på onsdag d. 1 oktober, mødetid ved 8-tiden,
Arne fortalte, at de har udsat store fisk,
der medbringes grill til lidt pølser/vand, når vi er færdige med at fiske ved 11-12-tiden.
Husk tilmelding i Peters indlæg på Forum, så vi har nok forplejning med.
Pinds priser og fangstbegrænsning:
+65 4 timer 180 kr 4 fisk, 2 timer 120 kr 2 fisk
Svar "OBK mødet 25.09.25"
Forum
Forummet er for alle og giver medlemmerne mulighed for aktivt at præge foreningen.
Hold en god tone og en saglig debat.
Opret forumtråd