Vinter 2016: Mange af de joller, som blev taget op af Nørresø i oktober/november 2016 havde flere lag vandremuslinger på kølens metalskinne og på påhængsmotoren, samt mange forekomster på bundbrædder/glasfiber og i jolledamme.
Efteråret 2016 konstaterede vi kolonier siddende på dammuslinger, som er hevet op fra 3-4m dybde. Vi kender ikke udbredelsen, men det var første gang vi så dem på denne dybde og så mange på én malermuslingeskal (se foto nedenfor).
Sommer 2015: Allerede sidst på sommeren ’15 blev der fundet vandremuslinger på 17 ud af 27 undersøgte lokaliteter i søerne (de røde prikker), så bestanden sås tydeligt voksende (se oversigtskort nedenfor – kilde: Dan S. Hjøllund)
Forår 2015: I april 2015 fandt foreningen første gang vandremuslinger i Viborgsøerne.
Mere om
VANDREMUSLINGEN (Dreissena polymorpha)
Viborg Fiskeriforening/ fn/maj2016
Vandremuslingen er en invasiv art, som findes mange steder i landet, bla. andre steder i Gudenå-systemet. Dem, vi fandt, var ret små, men de lever op til 5 år og bliver fra ½ cm til ca. 4cm. De er nemme at genkende på de zebra-agtige lyse og mørke striber på skallen.
Vandremuslingen lever, som andre muslinger, af at filtrere vandet for plankton/alger og bakterier. En vandremusling kan filtrere mange liter vand i døgnet, så det bliver til noget, hvis der er flere millioner af dem. Hvis bestanden når op på 50% af det maksimale i 8,4% af søarealet vil alt vandet i søerne blive filteret en gang i døgnet! (Kilde: Dan S. Hjøllund)
Larverne har brug for noget hårdt at sætte sig på, så de findes på fast eller stenet bund samt på pæle, tovværk og desværre også på søens eksisterende muslinger, hvis ”indsugning” kan blive blokeret. Vi håber ikke, at den fortrænger søernes andre muslinger, men at der efter en evt. opblomstring af vandremusling opstår en balance mellem muslingearterne, som kan være med til at sikre den biodiversitet, som er så vigtig for søernes sundhed.
Hvis vandremuslingen får fat for alvor, kan vi komme til at opleve, at vandet bliver klarere, men enhver forandring så lavt i fødekæden kan også forrykke balancen markant mellem arterne i kæden. Fødegrundlaget for muslinger, dafnier og søernes fredfisk bliver reduceret. Til gengæld bliver jagtvilkårene for gedde og ørred bedre. Sandarten, som jo har jagtfordelen ved dårlig sigtbarhed, vil sikkert trække andetsteds hen. Aborren kan i så fald få mere plads i det åbne vand og flere planter at gyde i, men samtidigt vil dens fødegrundlag af især fredfisk-yngel blive reduceret, så det bliver interessant at se, hvordan det udvikler sig.
Vandremuslingen er vanskelig at bekæmpe. Du kan være med til at forebygge yderligere udbredelse ved at lade være med at flytte båd, tovværk og andet grej fra sø til sø, eller ved at fjerne muslingerne fra båd og udstyr inden det skal fra et ferskvandsområde til et andet.
Miljø- og Fødevareministeriet skriver bl.a. om vandremuslingen:
Hvorfor uønsket?
Vandremuslingen kan have en negativ effekt på dammuslinger og malermuslinger, der i dag er meget almindelige i søer herhjemme. Disse kan blive fortrængt eller helt udryddet fra en sø, dels ved direkte konkurrence om føden, og dels ved, at vandremuslingerne sætter sig fast på deres skaller omkring indsugningsåbningen. I USA er der konstateret et massivt fald i antallet af store muslinger og især i deres reproduktion efter indslæbning af vandremuslingen.
Vandremuslinger kan også have negativ effekt på en række hvirvelløse dyr der lever af at filtrere vandet, eksempelvis dyriske svampe, vårfluer og dyreplankton. I og med, at vandremuslingen fortærer en stor del af planteplanktonet vil fødegrundlaget for disse hvirvelløse dyr forringes. Dette kan endvidere forringe livsvilkårene for de fisk som lever af dyreplankton (f.eks. heltning og smelt).
Vandremuslinger er gode til at filtrere alger fra søvandet, men de spiser ikke blågrønalger. Mindre konkurrence fra andre alger, som spises af muslingen, kan forbedre forholdene for blågrønalger og få dem til at stige i hyppighed. Blågrønalger er kendt for at danne giftstoffer og kan, når de forekommer i massevis, forårsage en forgiftning, hvis man sluger meget vand med mange alger i. Kontakt med huden kan i nogle tilfælde give hudirritationer og udslæt.
Se selv mere på ministeriets hjemmeside.