Bådene i Hald Sø

Foreningen har to 14 fods glasfiberbåde, som er særdeles velegnede til fiskeri i Hald Sø, hvor der ikke må sejles med motor af nogen art. Bådene ligger på hhv. bådpladsen ved Dollerup i sydenden af søen og på Skytteholmen i nordenden af søen. Klik på kortet for at se bådenes placering:

Regler for brug af foreningsbådene i Hald Sø:

1. Brug af foreningsbådene er helt på eget ansvar. Viborg Fiskeriforening kan ikke på nogen måde gøres ansvarlig i forbindelse med sejlads eller fiskeri fra båden.

2. Det er op den enkelte bruger af båden selv at medbringe redningsvest, som loven forskriver i forbindelse med sejlads.

3.1 Gyldigt medlemskort og fisketegn skal forevises på anmodning og medbringes under sejlads og fiskeri.

3.2 Et fiskekort udstedt til en bådejer giver ret til fiskeri for bådejeren (medlemmet) og en gæst i følge med denne.
Der må benyttes 2 stænger pr. person. Alle former for kunstagn, såsom blink, flue og pirk må bruges. Enhver form for selvfiskende redskaber, såsom krogliner, net og lignende er ikke tilladt. For at beskytte fiskene mod spredning af fiskesygdomme er det meget vigtigt at naturlige agn fanges i Hald Sø. Al naturlig agn fra andre vandsystemer er strengt forbudt.

4. Båden skal normalt bestilles via hjemmesiden, og kan kun bookes for 12 timer ad gangen – genbooking kan dog finde sted.

5. Efter brug skal båden rengøres, fortøjes og låses korrekt.

6. Eventuelle skader eller mangler på båd, fortøjning og lignende skal straks efter brug meddeles til foreningen.

7. Et medlem må have en gæst med i båden – se § 3 stk.2

8. “Regler for sejlads og fiskeri på Hald Sø” skal altid overholdes – Læs pjecen “Lystfiskeri på Hald Sø”.
Selvom folderen er forældet har den et udmærket dybdekort og oversigt over søens fredningszoner.


Fiskeri på Hald Sø
Af Jørn Kristensen m.fl. (rev. 20.1.2017)

Som medlem af Viborg Fiskeriforening har du mulighed for at komme på Hald Sø – enten for bare at sejle en tur eller for at fiske.

Det koster et beløb oven i grundkontingentet at kunne booke og bruge bådene (se priser her på tilmeldingssiden). Prisen dækker fiskekort og ret til at have 1 gæst med.  Yderligere oplysninger får du ved henvendelse til bestyrelsen på eller på denne hjemmeside.

Hald Sø er Danmarks næstdybeste sø, med en gennemsnitsdybde på ca. 14 meter. De gamle opmålinger fra 1932, som blev foretaget ved at sænke et blylod ned til det ramte bunden, viste 34 meter, som det dybeste. Målinger med ekkolod i 1986 viste “kun” 31 meter, idet der over den rigtige bund dengang var et tykt lag svævedynd, som ekkoloddet gav signal på.

I 1986 blev restaureringen af Hald Sø påbegyndt og en iltning af bundvandet sat i gang. Det medførte bl.a., at en stor del af svævedyndet helt naturligt blev omsat, og hvis der blev målt med ekkolod i dag ville dybden sikkert igen være omkring de 34 meter.

Der er altså vand nok at fiske i – noget i retning af 46 mio. kubikmeter – og der er derfor ikke noget at sige til, at det til tider kan virke lidt uoverskueligt at finde fiskene. Men de er der – vær rolig for det.
Fiskeriet
De fleste lystfiskere forbinder fiskeri på Hald Sø med søørred-fiskeriet, men der er bestemt også andre spændende fiskearter – gedde, aborre, ål og knude, for blot at nævne nogle.

Fiskeriet efter søørred må begynde 1.april, og forårsfiskeriet kan til tider være rigtig godt, da både de store og de små ørreder er sultne efter vinteren. Her er det selvfølgelig vigtigt at sortere i fangsterne og kun hjemtage de gode og velnærede fisk – en slunken og mager nedfaldsfisk vil kun give skuffelse – den bør straks genudsættes. Ørrederne fanges på stort set alt – flue, blink, wobler, orm og død agnfisk. Selve fiskeriet foregår enten ved at dørge eller ved at kaste over udvalgte steder. Fluefiskeriet er et kapitel helt for sig selv, og netop forårsfiskeriet byder på mange spændende muligheder – ikke mindst når millioner af dansemyg klækker – så kan både store og små ørreder for alvor opleves i overfladen.

Gedden er fredet i april måned, men fra 1. maj kan den fiskes igen, og den findes efterhånden overalt i søen. Da Hald Sø havde det dårligt, var bestanden langt nede, men nu trives gedden igen, og er med til – sammen med aborren – at holde søens fiskebestande i balance. Der fanges hvert år både mange og store eksemplarer – den største kendte indenfor de seneste år vejede godt 15 kg.

Aborrefiskeriet på Hald Sø er nøjagtig lige så lunefuldt, som i alle andre søer. Der er dage, hvor de bider på alt, og der er dage, hvor de slet ikke er til at få i snak. Nogle gange kan de findes på dybt vand – andre gange helt i overfladen, hvor de jagter smelt. Forsøgsfiskeri viste i 1992, at Hald Sø har en stor bestand af rovaborrer – dvs. fisk der udelukkende lever af småfisk. Teoretisk blev bestanden opgjort til mindst 40 tons – det er dog noget – men selvom aborrer over 1 kg. ikke er ualmindelige, så er det dog ikke dem, der fanges flest af. Aborrerne kan fanges på alt, såsom orm, blink, wobler, pirk eller flue – enten ved at dørge rundt i søen eller ved at fiske målrettet bestemte steder – f.eks. på “aborrebankerne”.

Ålefiskeriet var i mange år forbeholdt erhvervsfiskeren, men da han holdt op blev fiskeriet givet frit, og siden er der ikke ret mange, der har gjort noget ved det – nu er det ikke så “spændende” mere. De forholdsvis få der dyrker ålefiskeri fanger til gengæld både mange og fine fisk. Ål er der også nok af, for ligesom i Viborgsøerne bliver der hvert år udsat flere tusinde. Selve fiskeriet foregår på traditionel vis med enten orm eller agnfisk – husk blot, at agnfiskene altid skal være fra Hald Sø – det foreskriver reglementet for fiskeri på Hald Sø.

Knudefiskeri er et helt kapitel for sig, men efterhånden er der ikke ret mange, der praktiserer det. De fleste knuder bliver fanget som “bifangst” i forbindelse med fiskeri efter aborre eller ål. Knuden kan i Hald Sø opnå en anseelig størrelse og eksemplarer på 4-5 kg. er ikke ualmindelige. Det målrettede fiskeri efter knuder foregår ofte om natten, da de er nataktive, men de kan dog sagtens – lige som ålen – fanges om dagen.

Knæk og Bræk