Logo
Menu:
- Nyheder
- Foreningen
- Forum
- Indlæg
- Klubbladet Smelten
- Kalender
- Konkurrencer
- Mål og fredning
- Bliv medlem
- Nyhedsmail
- Kontakt
- Booking
- Søernes fisk
- Opskrifter
- Billeder
- Links

Grejkælderen

PH-Outdoor

Konkurrencer: 2006

Fiskekonkurrencen 17.-18. juni 2006


For mange gedder i Viborg søerne ?

Ligesom de seneste to år deltog ca. 60 lokale og udenbys lystfiskere i Viborg Fiskeriforenings fiskekonkurrence. De fleste fiskede fra båd, men en del fiskede også fra land rundt om søerne.

Vejret var det bedst tænkelige - både til fiskeri og til andre udendørs aktiviteter - og måske derfor "manglede" en del af de kendte ansigter. Ikke overraskende blev det gedderne, der klart kom til at dominere ved indvejningen. Søerne har efterhånden en meget stor bestand af gedder - for stor - vil nogen nok mene - og måske har de ret. Lystfiskerne burde måske overveje ikke altid at genudsætte de store gedder, de fanger, i håb om at de næste gang er blevet endnu større. Måske vil det gavne søerne og den øvrige fiskebestand, at få "tyndet lidt ud" i bestanden af de store gedder.

I alt blev der i år tilmeldt 13 gedder i størrelsen fra 1,1 kg op til 4,9 kg, men derudover blev der - uden for konkurrencen - fanget et eksemplar på ikke mindre end 10 kg. og lidt over 1 meter lang. Den kunne suverænt have indbragt førstepræmien - et lækkert fiskehjul.

Det er også tankevækkende, at der ved konkurrencen i 2004 blev fanget over100 sandarter, hvoraf ca. halvdelen kom til indvejning - i 2005 var det 18 stk. og i år blev der kun indvejet 4. Det kan godt give anledning til lidt bekymring, men omvendt siger biologer og andre, at der stadig er mange sandarter i søerne, de er bare blevet sværere at fange på lystfiskergrej.

Ål og aborre blev der kun fanget ganske få af, men det er heller ikke fordi de ikke er i søerne, de ville bare ikke bide - 6 aborrer og 7 ål blev det til. Normalt bliver der også fanget adskillige brasen og skaller, men i år blev der ikke indvejet en eneste. Måske fordi der kun deltog 4 juniorer. Ørreder blev der heller ikke fanget nogen af, selv om der blev set flere af dem springe rundt om.


Her ses de glade vindere

Efter indvejningen blev følgende vindere fundet og præmieret:

Sandart 1. Jamil Nielsen 2,650 kg 2. Jesper Abrahamsen 2,410 - 3. Claus Guldbrandsen 1,940

Gedde 1. Søren Broch 4,890 kg. 2. Stefan Bogh 3,710 - 3. Mikael Abrahamsen 3,480

Aborre 1. William Larsen 0,470 kg 2. William Larsen 0,330 - 3. William Larsen 0,230

Ål 1. Jess Mikkelsen 0,840 kg 2. Claus Guldbrandsen 0,770 - 3. Claus Guldbrandsen 0,570

Juniorer Sandart: Andreas Vognsen 1,910 kg

(Tekst: JK - Foto LG)

Her følger nogle billeder fra indvejningen og præmie overrækkelsen::




















10. oktober 2006 - Ny Klubmester

Efter en våd og blæsende nat, som nok har holdt nogen hjemme, startede 15 deltagere søndag den 8. oktober ud på Viborg søerne for at fiske, og dermed finde frem til, hvem der skulle være Klubmester 2006.

Det var da blevet ”rigtig fiskevejr” – lidt vind fra sydvest og en enkelt lille byge ind imellem – senere kom solen frem, men til gengæld blæste det også lidt op. Der blev fisket intenst med diverse agn, såsom levende skaller, smelt, woblere, pirk, blink m.m.

Klokken 15 var alle kommet i land og dagens fangster kunne indvejes. I alt blev det til 3 gedder, 1 sandart, 6 aborrer og 2 ål + 2, 9 kg. skaller og brasen. Ikke overvældende – især er det lidt skuffende, at der ikke blev fanget flere sandarter.

Den største gedde vejede lidt over 4 kg. – sandarten 2,7 kg. – begge fanget af Claus Guldbrandsen. Sammen med en aborre på 0,26 kg. gjorde de Claus til Klubmester 2006.
Jørn K.

Læs mere om foreningsbåden i Søndersø
Læs mere om foreningsbådene i Nørresø og Søndersø og fiskeri i Gudenåen



Læs mere om foreningsbåden i Hald Sø
Læs mere om foreningsbådene i Hald Sø



Læs mere om foreningstraileren
Læs mere om foreningstraileren



Se foreningens kalender
Se foreningens kalender



Hent tilmeldingsblanket til den løbende fiskekonkurrence


Læs et miniportræt af foreningen