Logo
Menu:
- Nyheder
- Foreningen
- Forum
- Indlæg
- Klubbladet Smelten
- Kalender
- Konkurrencer
- Mål og fredning
- Bliv medlem
- Nyhedsmail
- Kontakt
- Booking
- Søernes fisk
- Opskrifter
- Billeder
- Links

Grejkælderen

PH-Outdoor

Konkurrencer: 2004


6. juni 2004:

Viborg Fiskeriforenings fiskekonkurrence i weekenden 5.-6. juni (Foto og tekst Jørn Kristensen):

Masser af sandarter i Viborg søerne.

Klokken 9 lørdag aften stævnede knap 50 håbefulde lystfiskere ud på Viborg søerne for at deltage i Viborg Fiskeriforenings fiskekonkurrence.

Vejret var perfekt og forventningerne var store. For de fleste blev det også en både fornøjelig og indbringende nat på søerne, idet ikke mindst fordi sandarterne viste sig rigtigt at være i bidehumør. Ikke mange kom ind søndag morgen uden at have fanget mindst 3-4 sandart eller gedder, og nogle havde op til 8-9 flotte fisk i båden. Både antals- og størrelsesmæssigt dominerede sandarterne. Gennemsnitsvægten lå omkring de 2 kilo - den største på 3,3 kg. - og de blev fanget både i Nørre- og Søndersø.

I alt blev der fanget ca. 130 sandarter. Det er mange år siden, der sidst er fanget så mange ved en fiskekonkurrence. Gedderne skuffede til gengæld lidt i både antal og størrelse. Vi ved, at der går mange store gedder rundt i søerne, men ingen af dem lod sig friste af lystfiskernes agn. I alt blev der fanget ca. 15 gedder, men ingen af dem vejede over 3 kg. Noget kunne tyde på, at de har gydet ret sent i år - i hvert fald var de alle meget magre - hvilket en del af sandarterne for øvrigt også var. Ål og aborre blev der kun fanget ganske få af, men det er heller ikke fordi de ikke er i søerne, de ville bare ikke bide. Normalt bliver der også fanget adskillige brasen og skaller, men i år blev der kun indvejet en enkelt skalle.

Efter indvejningen blev følgende vindere fundet og præmieret:

Sandart: 1. Frank Lindgaard 3,310 kg 2. Claus Guldbrandsen 3,150 - 3. Bent Vistisen 2,810 - 4. Claus Toft Møller 2,680

Gedde: 1. Kent Lynggaard 2,880 kg. 2. Lise Abrahamsen 2,640 - 3. Morten Vestergaard 2,380 - 4. K.Andersen og J.Vorre 2,110

Aborre: 1. Henrik Sandvig 0,670 kg 2. Kenn Rasmussen 0,170 - Ål: 1. Claus Guldbrandsen 1,140 kg 2. Claus Guldbrandsen 0,700 - 3. Jesper Abrahamsen 0,260

Juniorer: Sandart: Mikkel Barasinski 2,440 kg, Nicolaj Vendelbo 2,210 kg Skalle / brasen: Claus Toft Møller 0,330 kg






I sandart-klassen er nr. 4, med en fisk på 2,68 kg. en 8 årig junior.
Det betyder, at det var Claus Toft Møller, som fangede den største sandart blandt juniorerne.
(Vi beklager, at Claus fejlagtigt er registreret under seniorerne)










Klubmesterskab 2004

Søndag d. 3. okt. blev der afholdt klubmesterskab på Viborg søerne. Ny klubmester blev Erik D. Johannesen.

Erik fangede 1 sandart på 3,180 kg. – 1 gedde på 2,410 kg. – en aborre på 0,5 kg. og skalle/ brasen på 0,830 kg., hvilket gav 38 point og et klubmesterskab, som han modtog et ABU ambassadør hjul for.

De øvrige vindere i hver klasse – som alle fik en ”erindringsgave” blev:
- Poul Erik Munk – gedde på 3.020 kg.
- Lise Abrahamsen – aborre på 0.370 kg.
- Lars Rasmussen – samlet fangst af skalle/brasen på 6,930 kg.







Læs mere om foreningsbåden i Søndersø
Læs mere om foreningsbådene i Nørresø og Søndersø og fiskeri i Gudenåen



Læs mere om foreningsbåden i Hald Sø
Læs mere om foreningsbådene i Hald Sø



Læs mere om foreningstraileren
Læs mere om foreningstraileren



Se foreningens kalender
Se foreningens kalender



Hent tilmeldingsblanket til den løbende fiskekonkurrence


Læs et miniportræt af foreningen